Sunday Floorball League

Så er der åbnet for tilmelding til Sunday Floorball League - 4 mod 4 på mellembane for senior.
Konceptet er enkelt, hvor alt overflødigt er barberet væk, så det primært handler om at nyde spillet og hinandens selskab på tværs af holdene.
Til Sunday Floorball League er der derfor INGEN:
- Turneringsgebyrer
- Kampprotokol, MVP og livescore
- Tunge administrative opgaver

Alle stævner spilles søndag kl. 9-12 på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg.

Planlagte stævner 2023-2024

12. november
17. december
21. januar
18. februar
10. marts

Da deltagelse heller ikke koster et gebyr til den arrangerende forening, hjælper alle deltagende hold med afviklingen af kampene.
Der er plads til 6 hold pr. stævne til Sunday Floorball Cup, hvor der spilles alle mod alle. Sunday Floorball Cup gennemføres med mindst tre tilmeldte hold.

Turneringsbestemmelser

Der spilles med de almindelige floorballregler med følgende justeringer:
- Der spilles på mellembane, hvor banens størrelse svarer til en basketballbane.
- Målene er på 60 x 90 cm og omkranset af et målfelt.
- Spilletiden er mindst 8 min. pr. kamp. Tiden stoppes ikke.
- Der er 4 markspillere på banen og ingen målmand. Et hold kan bestå af op til 7 spillere.
- Hårdt spil og usportslig optræden straffes med udvisning og straffe.
- En udvisning effektiviseres ved, at spilleren er udvist til næste scorede mål imod holdet i undertal.
- Udvisning som følge af hårdt spil og usportslig gælder resten af den enkelte kamp. Holdet i undertal er igen 4 spillere på banen ved næste scorede mål.
- Ved alle udvisninger tilkendes der straffeslag til det hold, som forseelsen begås imod. Straffeslaget udføres ved et skud fra midten uden andre spillere på banen. Alle skudtyper kan bruges.
- Blokerede skud i målfeltet medfører straffe.

Tilmelding

Tilmelding gøres alene online ved at udfylde formularen

Tilmeldingsfristen er senest en uge inden den fastlagte dato, og pladserne fordeles efter princippet først-til-mølle.

Ved tilmelding angives holdnavn, antal spillere samt kontaktoplysninger på holdkaptajn.

Mellem tre og fem dage inden afholdelse modtager holdkaptajn program og praktisk info om eventen.